Faglighed var et af brændpunkterne på årets Repræsentantskabsmøde
Hør og se selskaberne fortæller om, hvad de særligt tog med sig hjem fra Rep. 2022.

Danske Fysioterapeuts Repræsentantskab er det centrale organ for medlemsdemokratiet i foreningen. 65 udpegede medlemsrepræsentanter mødtes i 3 dage i slutningen af oktober, og her var de faglige selskaber repræsenteret ved flere selskaber.
Du kan i denne nyhed læse om de forskellige forslag, som havde særlig betydning for, at højne fagligheden i foreningen.
I videoen herunder, kan du se og hører, hvad repræsentanter fra de faglige selskaber tog med sig hjem fra mødet i Nyborg
Servicetjek af DSF og de faglige selskaber
Ét af de forslag, som blev godkendt af Repræsentantskabet var ”Servicetjek af DSF, de faglige selskaber samt organisering ind i Danske Fysioterapeuter”. Ét projekt som gennemføres i 2023 og som vil undersøge, hvordan foreningens medlemmer ser på potentialer og udfordringer ved de nuværende faglige miljøer – i regi af DSF og de faglige selskaber.
I slutningen af 2023 bliver projektets resultater og anbefalinger præsenteret på dialogmøde med deltagelse af repræsentantskabsmedlemmer.